DamkatastrofenOnsdag den 8. juli 1959 var katastrofens dag.
Båden hed Turisten og den var godkendt til 35 passagerer men der var 94 om bord. Båden sejlede kl. 17.00. uden for Damager kirkegård fik Turisten motorstop. Bådens skipper fra Damende lavede en nødløsning med overskårene gummislanger fra en reservedunk, men det gik galt og benzinen sprøjtede ned over dem varme motor hvorefter der lød en voldsom eksplosion. Ilden bredte sig hurtigt og passagerne gik i panik. Skipperen forsøgte at styre båden ind mod land men passagerne begyndte at hoppe over bord. Om de kunne svømme eller ej. Mange af passagerne blev fanget i flammerne men flere druknede. Af bådens 94 passagerer døde de 57. Nogle døde få dage efter, af deres forbrændinger. På land blev der slået alarm og mens ambulancerne var på vej gennem gaderne var de første redningsmænd på vej ud til båden i joller, svømmende eller vadende. De sårede og de døde blev ført til Amtssygehuset og byens sygehus. Dem der var hårdest ramt var en bagermester par der mistede deres 2 børn på 6 og 3 år og fem andre familiemedlemmer. Der var 15 begravelser på én dag. Kim Larsen var blevet tilbudt at komme med på Turisten den dag, men takkede nej. Min bedstefar er en helt Min bedstefar (Benny Andersen) var kun 12 år da han hjalp til med at redde de passagerer på Turisten. Han sejlede, fiskede og han badede men denne dag entrede alt. Min bedstefar og hans ven var i fuld gang med en leg da de hørte skrig ude fra dammen. De løb ned til dammen for at se hvad der skete og fandt ud af at dambåden var i brand. De fik fat i en anden som kunne hjælpe dem. Han havde nemlig to både liggende på dammens sydside i Erlev. Han tog den ene båd sammen med min bedstefars ven og min bedstefar tager selv den anden båd. Ingen af dem havde tænk over hvad der ventede dem. En dame var ude på dammen og det begyndte at knibe med kræfterne. Min bedstefar sejlede hen til hende og hun kom op i hans båd. Han fik også to kvinder og et barn samlet op i båden og endnu én mand griber fat i bådens kant. Den lille båd kom til at ligge dybt og der var vand i bådens bund. En kvinde begyndte at gå i panik og min bedstefar havde hverken styr på det ene eller det andet. Det hele var for vildt for ham og han så samtidig hvordan folks ting og livløse kroppe lå og flød i vandet. Han hørte flere og flere skrig. Båden kom så langt ind til dammens nordlige side at de kom på land. Min bedstefar havde altid elsket vand. De to drenge kom i tanke om at de skulle tømme den båd min bedstefar havde roet hjem i for det vand der var kommet i den, men der var mere end vand i båden. De fandt blandt andet et gebis, men de vidste ikke rigtigt hvad de skulle gøre af det så de smed det i dammen. Belønning En lille gruppe i Haderslev samlede sammen til en jolle til min bedstefar. Han fik den lillejuleaften men der var én betingelse med fordi han måtte nemlig ikke fortælle hvem det var der havde givet ham den. Det var en stor hjælp for ham at mærke at der var andre der satte pris på hans indsats. Han modtager også et brev fra en af kvinderne han reddede hvori der stod at hun var meget glad for hans indsats og at hun var taknemmelig for at redde hendes søster og hendes barn den 8. juli på haderslev Dam. Der var vedlagt en lille gave. Nemlig et sæt manchetknapper i guld. Hun skriver at hun håber at gaven gennem årene ville minde ham om deres taknemlighed. Han modtager flere breve efter det. I december 1960 modtog 22 fra Haderslev en belønningsmedalje fra carnegies for deres helte modige indsats. Der iblandt min bedstefar. |
Billede 1
|
Lavet af: Signe Olsen og Camilla Andersen
Kilder:
Bøger:
Haderslev i det 20. århundrede
Den tavse tragedie
Hjemmesider:
http://exner.nu/a/index.php?id=948 (Billede 1)